tag:blogger.com,1999:blog-19608924178769626612024-03-13T00:33:33.142+01:00P R O L A P SDiskusprolaps, rygopereret og kronisk rygpatient.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.comBlogger39125tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-92223680607386406322011-04-04T00:30:00.000+02:002011-04-04T00:30:49.675+02:001 år efter operationDet er nu et år siden jeg blev opereret.<br />
<br />
Jeg havde håbet at jeg var blevet helbredt. Havde håbet at jeg var kommet tilbage til de drømme jeg havde før jeg for alvor fik problemer med ryggen.<br />
Hver gang lægen sagde: "Det er jo ikke en ny ryg du får", sagde jeg at det vidste jeg skam godt, men jeg tænkte vist; "Men jeg er ikke som alle andre, så bare vent og se".<br />
<br />
Sådan hænger det bare ikke sammen.<br />
Det ER ikke en ny ryg jeg har fået.<br />
Mit liv er for evigt forandret. Jeg skal lære at acceptere de begrænsninger jeg har og lære at leve med mine smerter, på bedste vis.<br />
Det er rigtig hårdt.<br />
<br />
Arbejdsmæssigt gik det heller ikke som jeg havde håbet.<br />
Jeg kom aldrig op på fuld tid, og i mit forsøg endte jeg i et smertehelvede.<br />
Nu venter jeg på afklaring af hvad der videre skal ske, men det er jeg ikke parat til at forælle om lige nu.<br />
<br />
Til 1 års check på Middelfart sygehus, så det fint ud på røntgen, men der kan sidde arvæv som generer eller jeg kan have fået permanente nerveskader.<br />
I hvert fald har jeg pt ikke mod på at der opereres yderligere. Men jeg er træt.<br />
Træt af smerter, træt af uvished, træt af piller og mest af alt træt af at jeg ikke længere selv er herre over hvad der sker i mit liv.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-78672071803985748402010-06-08T09:11:00.001+02:002010-06-08T09:12:41.560+02:00GenoptræningEndelig er jeg startet i genoptræning, og selvom det er på plejehjemmet igen, er jeg glad for det.<br />
Jeg har fået Rikke som fys, den samme som jeg havde i starten efter den første operation, og det er jeg rigtig tilfreds med.<br />
Første gang handlede mest om at fortælle hvordan det er gået og teste hvad jeg kan, og anden gang (i går) kom der lidt mere aktivitet ind. Jeg kørte 5 minutter på kondicykel og lavede en række ryg og mave øvelse og udstrækning. Det går fint, jeg er god til at lave øvelserne og udfordringen består blandt andet i ikke at gå for hurtigt frem, da jeg har tendens til at det. - Godt med en der kender mig!<br />
Mit højre ben har lidt styringsbesvært og mangler lidt kraft i visse øvelser, men ellers ser det fint ud.<br />
Om lidt over en måned skal jeg til kontrol i Middelfart. Det bliver spændende at se hvad status er. Jeg håber virkelig at det er vokset rigtigt sammen!Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-15892252813432065562010-04-19T19:11:00.000+02:002010-04-19T19:11:10.893+02:006 uger efter operationI morgen er det 6 uger siden jeg blev opereret. Det betyder at jeg må køre bil, gå i varmtvandsbassin og langsomt sidde lidt mere ad gangen.<br />
Jeg er ude af medicin og mærker klar fremgang. Jeg går næsten normalt og kan gå i længere tid uden at blive træt og øm.<br />
Jeg tror nu på at jeg fysisk nok skal blive god igen.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-18320430545233559532010-04-06T16:31:00.001+02:002010-04-07T21:48:28.197+02:004 uger efter operationJeg er nu trappet ned til den dosis jeg fik inden operationen. Det er hårdt at trappe med. Den dag hvor dosis bliver lavere, er hele min krop i alarmberedskab, og jeg ryster, sveder og føler mig ked af det, syg og utryg. Men allerede dagen efter er alt normalt igen.<br />
<br />
Der er sket store fremskridt siden sidste uge. Jeg går næsten normalt nu, jeg kan holde til at gå og lave mad, hvis bare der er nogen der tager ting ud af skabe osv, og jeg kan sidde lidt længere tid uden at få smerter.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-69155076496883960422010-03-31T13:56:00.002+02:002014-04-19T15:46:50.414+02:003 uger efter operationNu mærker jeg at det går stille og roligt fremad. Jeg kan gå lidt længere distancer og lave lidt småting uden at overanstrenge mig. Jeg skal dog fortsat tage mig lidt i agt, for er jeg FOR aktiv, er der kontant afregning senere på dagen, om natten eller næste dag.<br />
Når det meste tid har været tilbragt på langs, bliver selv små aktiviteter betydningsfulde og en nydelse som ellers ville være overset.<br />
Det er som om verden har ændret sig, eller måske er det mig der har ændret mig? Eller måske er det min oplevelse af den verden jeg befinder mig i.<br />
I modsætning til efter den første operation, hvor jeg var meget trist, oplever jeg slet ikke den samme nedtrykthed denne gang.<br />
Jeg har formået at give slip på meget af den vrede og frustration, der har fyldt det meste af mine tanker gennem det seneste år. I stedet for at dvæle ved smerter og begrænsninger, øver jeg mig i at se de nye muligheder der opstår og nyde de små positive ting der hele tiden sker omkring mig.<br />
Så jeg er grundlæggende glad, og det er dejligt!<br />
<br />
Jeg har været på 2 små ture.<br />
Den første til karate klubmesterskab, hvor Lucas skulle deltage. Jeg kunne ikke være der så længe, men det var en dejlig dag, og et fint arrangement som jeg var rigtig glad for at få lov til at være en del af, så længe som jeg nu kunne.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
Den anden tur var på apoteket, med efterfølgende gåtur i Ringsted i dejligt forårsvejr, så det var også rigtig godt for sjælen.<br />
Hver dag går jeg små ture i området her hjemme, og nyder at få frisk luft og endda lidt sol indimellem.<br />
<br />
Det sværeste pt er nok at få tilstrækkeligt a spise. Jeg kan ikke spise ret meget og jeg kan ofte få det dårligt af bare at se maden. Løsnigen er blevet færdigkøbte proteindrik fra apoteket, med ernæringsrecept. Med recepten bliver de 60% billigere, og da 4 stk koster 92 kr, er det en god ting! Jeg drikker 2-3 om dagen, og selvom de ikke smager ret fantastisk, så er har jeg fundet et par varianter der er tålelige.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-67129679626831523932010-03-23T12:25:00.000+01:002010-03-23T12:25:31.115+01:002 uger efter operationHvis man spænder en barberskraber på håndtaget af en tåvasker ved hjælp af en elastik kan man godt barbere sine ben, selvom man ikke kan bøje sig forover! Man KAN så også godt skære sig lidt, når skidtet smutter, men man må jo lide for skønheden eller noget!<br />
I formiddag fik jeg desuden bakset strømper på med min strømpepåtager og taget sko på ved hjælp af min gribetang, og så gik jeg ud i det fri. Ikke langt, faktisk kun hen forbi naboens hus og tilbage igen, men det er en start og fra nu af vil jeg gå tur hver eneste dag og nyde solen, eller blæsten eller regnen. Lade turene blive længere og længere og mærke at min ryg bliver langsomt i stand til at klare mere og mere.<br />
Jeg har en plan om at starte med at lave lidt varmtvands bassin øvelser når der er gået 6 uger og det er om præcis 4 uger.<br />
Utroligt at der allerede er gået 2 uger!<br />
Jeg er begyndt udtrapning af medicin. Det går udmærket indtil videre. Jeg skal tage 5 mg Oxycontin fra skiftevis morgen og aften hver 2. dag.<br />
Egentlig kunne jeg pille stripsene af mit sår i dag, men jeg tør ikke gøre det selv da de skal nuldres forsigtigt af så men ikke få revet op i noget. Det kan jeg ikke selv, når jeg ikke kan se hvad der foregår, så de må sidde lidt endnu.<br />
Min kvalme er næsten forsvundet, men min appetit er ikke så stor.<br />
Jeg har svært ved at ligge på siden, især venstre. Jeg får smerter hele vejen fra hoften og ud i foden, men omvendt kan jeg ikke klare kun at ligge på ryggen hele tiden, så jeg prøver at skifte ofte.<br />
Jeg begynder at trænge til at komme mere ud. Fx skal Lucas til klubmesterskab i karateklubben på lørdag og det er rigtig surt at jeg ikke kan være med.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-34036800889677154782010-03-19T19:17:00.000+01:002010-03-19T19:17:39.391+01:00At økonomisere med kræfterneDet har været endnu en lang dag uden ret meget indhold, og børnene er nu blevet hentet af deres morfar. De skal være der til på søndag, så her bliver stille i huset.<br />
Til aften tænkte jeg at jeg godt kunne være oppegående mens Anders til beredte et hurtigt måltid, og jeg pressede endda 2 fed hvidløg og åbnede en dåse tun, med det resultat at jeg næsten ikke kunne sidde i de 5 minutter det tog at kaste maden indenbords.<br />
Så jeg skal åbenbart ikke endnu tøffe rundt om aftenen umiddelbart inden jeg også skal sidde og spise.<br />
Så det handler, præcis som jeg fik at vide på hospitalet om at planlægge og økonomisere med de få kræfter jeg har.<br />
Suk... Det er jo ellers ikke fordi det er særlig vildt at presse et hvidløg. HAHA!Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-85040260455709614492010-03-18T22:53:00.001+01:002010-03-18T22:54:42.022+01:00Min aktuelle udfordring<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6Kgfkh_z4I/AAAAAAAAAMU/3xlAfKU0jfs/s1600-h/putte.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6Kgfkh_z4I/AAAAAAAAAMU/3xlAfKU0jfs/s320/putte.jpg" /></a></div><br />
Det er dejligt at være hjemme, men det er også en udfordring!<br />
Jeg kan ingenting, jeg må ingenting, og langsomt aftager mine smerter.<br />
Desværre er det IKKE ensbetydende med at jeg kan starte op med almindelige aktiviteter.<br />
Jeg må fortsat ikke på nogen måde belaste min ryg, dvs max løfte 1-2 kg og kun tæt ind til kroppen. Ingen vrid, drejninger, for eller bagoverbøjninger. Kun sidde i 10-15 minutter. Hele tiden have adgang til at lægge mig i samme øjeblik jeg mærker den mindste træthed eller smerte i ryggen.<br />
Idag har jeg haft det en lille smule bedre på smertefronten, og det er dejligt, men puuuh dagen bliver altså lang.<br />
Når børnene kommer hjem er det meget begrænset hvad jeg kan stille op, i hvert fald med de små og jeg går mere i vejen end er til nytte hvis jeg forsøger at være med i noget. Det er svært.<br />
Det er lidt nemmere med de store, de kan jo fysisk klare sig selv og jeg kan sagtens snakke og hygge mig med dem uden at kunne foretage mig ret meget fysisk.<br />
Otto fik dog puttet i min seng til aften. Han kunne ikke sove og spurgte om han måtte komme over i mors seng. Så måtte det jo komme an på en prøve, Min nye madras er sådan en hård en som ikke 'gynger' så hvis kan kunne ligge stille var det jo ok. Det plejer han jo ikke at kunne, tværtimod plejer han at okse rundt og slå kolbøtter og hvad har vi, men i dag lå han mussestille og faldt i søvn.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-59577173257293207702010-03-18T15:54:00.001+01:002010-03-18T16:02:29.773+01:00Smerters intensitetFør operationen sagde lægen til mig at når jeg vågnede ville jeg have smerter i en grad, jeg ikke vidste fandtes.<br />
Jeg tvivlede faktisk på at han havde ret, fordi jeg har født mine 4 sønner uden at få nogen form for smertelindring, men bestemt ikke fordi jeg ikke oplevede veernes smerte.<br />
<br />
Jeg har grublet over om han så havde ret. Var smerterne værre end veer?<br />
<br />
Veernes styrke var for mig, kraftigere men til gengæld er veer gode smerter, som jeg kan arbejde med, som er tidsbegrænsede, ofte endda med en lille pause imellem og som indenfor overskuelig fremtid medfører et sandt mirakel. Det giver et helt andet udgangspunkt for smerte oplevelsen.<br />
Når man har veer kan man som regel også bevæge sig i en eller anden grad og jeg har altid følt at jeg har kunnet bruge min vejrtrækning til at vende mig helt indad og acceptere smerterne som positive bølger der er rullet ind over min krop, med et klart defineret formål.<br />
<br />
Disse smerter var helt anderledes.<br />
Dvs jeg kunne sagtens acceptere smerterne efter operationen, men jeg kunne ikke ligge i flere dage og vende al opmærksomhed indad og jeg kunne heller ikke arbejde med smerten. Den var der bare konstant. Og for hver lille bevægelse blev den forstærket. Der var ingen udsigt til hvornår det ville stoppe og der var ingen ro omkring mig til at håndtere smerterne på den måde der var bedst for mig.<br />
Fx føltes det voldsomt når hele min krop var i 'alarmberedskab' så alle sanser var skærpede og alligevel sløve af medicin, og der kørte et fjernsyn konstant, og ofte var der en masse besøgende hos de andre patienter som snakkede og grinede osv.<br />
Så jo, han havde sådanset ret. Disse smerter var værre fordi omstændigederne var helt anderledes.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-77782197112495521532010-03-18T11:54:00.001+01:002010-03-18T12:42:13.418+01:00Lægelig Operations BeskrivelseIndikation: Lavtsiddende lænderygsmerterinter intermitterende udstrålende smerter til begge underekstremiteter.<br />
<div>3 operatører<br />
Generel anæstesi<br />
Patologi:<br />
Discus degeneration svarende til lumbosakrale overgang, MR modic forandringer<br />
Lejres forsigtigt i bugleje med gel under albue, pande, knæ og ankler.<br />
Længdegående incision skarpt gennem hud og subcutis ned til facien. Facien delespå hver side af processus spinosi eller muskulaturen frirougineres ud til facetledsniveau.<br />
Der foretages bred laminektomi af lamina af L5. Den mediale tredjedel af facetleddet osteotomeres. De neurale strukturer mobiliseres medialt og der åbnes op til discusrummet bilateralt. Endepladerne præpareres og der indbankes en prøveprotese på 10 mm højde og 26 mm længde, kontrolleres endnu en gang under gennemlysning.<br />
De to cages fyldes med høstet knogle og indbankes.<br />
Gennemlysningsvejledt instrumenteres i L5 med variable pedikelskruer efter pediklerne åbnes med syl og probe, de kontrolleres med kugleføler. Ligeledes instrumenteres S1 med variable skruer.<br />
Dekortikeres grundigt svarende til transversus af L5 samt sacrum kanten. Der monteres 2 40 mm stave der efterspændes med moment nøgle.<br />
Den høstede crista cover knogle pakkes ud postlateralt sammen med restknogle fra laminektomien.<br />
Peroperativt anlægges i højre kateter i laminektomien.<br />
Sutur/dræn:<br />
Facien lukkes over dræn med nul vicryl toner lidt subcutis Vicryl i huden.<br />
Implantat: Ekspedium pedikelskruer samt cabstone.<br />
Diagnose: DM472 Spondyloser med radikulopati, andre (H)<br />
OP/US (Kode) KNAG74 Bagerste spondylodese med fiksation i columna lumbalis L5/S1<br />
KNAG44 Forreste spondylodese med intern fiksation i columna lumbalis.<br />
KABC56 Dekompression af lumbal spinalkanal og nerverod.<br />
PLAN: Fladt TL på ryggen nogle timer og må herefter mobiliseres i henhold til vanlig dese regime.<br />
Hvis pt.er cirkulatorisk og respiratorisk stabil kan hun overflyttes til Middelfart senere i dag.<br />
<br />
Kort version på alm dansk:<br />
Det meste af facetleddene i er fjernet, der er hentet ekstra knogle på hoften<br />
Der er indsat 4 skruer og 2 stavebagfra og en 'klods' (cage) med knogle forfra<br />
Nerverødderne er fritlagt</div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-8764425917689931592010-03-17T20:20:00.001+01:002010-03-17T20:23:06.937+01:00UdskrivningMandag var dagen hvor 3 ud af 4 skulle udskrives, men da der var sygdom blandt lægerne, havde de en smule stress på.<br />
I løbet af dagen fik jeg en udskrivningssamtale som dels var en evaluering af forløbet, information om fremtiden hjemme mm. Jeg foregik med en sygeplejerske og var en god måde at få afrundet på.<br />
Der kom også en fys. og gav de sidste instruktioner.<br />
Jeg skal starte genoptræning efter 12 uger i kommunalt regi. Dvs på plejehjemmet ligesom sidst. SUK. Jeg fik også gennemgået hjælpemidlerne en sidste gang.<br />
<br />
Anders kom kl 13.30 og kl 14 fik jeg ekstra morfin til turen hjem, men lægen blev kaldt til operation og jeg kom derfor til at vente til kl. 17 før han kom og udskrev mig.<br />
Jeg fik skema til udtrapning af medicin, piller til den første dag og en snak om hvordan status var, og om så spurgte jeg til genoptræning på Montebello i Spanien.<br />
Han mente bestemt det ville være en god ide, men jeg skulle ikke starte med det allerede efter 12 uger. Hvis det kunne gøres så jeg først fik noget genoptræning i kommunalt regi, og derefter kom på Montebello ville det være rigtig godt. Han mente det ville være for stor belastning at lægge ud med et 3 ugers intensivt forløb som start. Og det giver jo meget god mening.<br />
<br />
Jeg var nødt til at få en pille mere, også mod kvalme, og så drog vi ellers af sted i langsomt tempo, mod bilen.<br />
På den måde endte jeg med at have fået rigtig meget medicin, så turen hjem gik bedre end jeg havde frygtet, selvom det på ingen måde var behageligt. Vi holdt 3-4 pauser undervejs, og det var dejligt og lidt overvældende at komme hjem til min dejlige familie. Klokken var næsten 20 før jeg nåede hjem, så de små skulle i seng ret hurtigt og det var nok meget godt, for der var ikke ret meget tilbage på min energifront.<br />
Anders og Malthe havde rykket rundt i soveværelset så jeg nu har min egen seng og jeg har også fået et skråbord som kan køres ind over sengen, så jeg kan ligge ned og skrive på min netbook.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6EsEWDJ4CI/AAAAAAAAAMM/J37hnktu71U/s1600-h/bord.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6EsEWDJ4CI/AAAAAAAAAMM/J37hnktu71U/s320/bord.jpg" /></a></div><br />
<br />
Såret ser sådan ud, gemt bag strips. Snittet er lagt i det gamle ar, så det kommer nok ikke til at være så meget anderledes. Måske lidt længere, det er svært at vurdere...<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6EqT2KXUwI/AAAAAAAAAME/zZDCCXnQ-7c/s1600-h/ar.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6EqT2KXUwI/AAAAAAAAAME/zZDCCXnQ-7c/s320/ar.jpg" /></a></div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-15552226951980362902010-03-17T19:02:00.000+01:002010-03-17T19:02:15.571+01:00Næstsidste dagSøndag vågnede jeg efter en næsten normal søvn, så det havde hjulpet at gå væk fra Ketogan. Generelt er mine smerter ret slemme om morgenen, så der har jeg brug for noget til at tage toppen, før jeg kan komme ud af sengen. Denne formiddag blev brugt på at få sat gang i min mave, og det vil jeg ikke kommentere yderligere!<br />
<br />
Over middag kom der en fysioterapeut og instruerede mig i at gå korrekt og jeg fik også prøvet et par trappetrin.<br />
Om aftenen gik jeg for første gang selv op til spisestuen og spiste der sammen med min senge nabo.<br />
<br />
Jeg fik set en masse dvd om denne aften. De andre på stuen sov generelt rigtig meget, men jeg er ikke vant til ret mange timers søvn, så jeg havde ikke nemt ved at sove allerede kl 22 som de andre. Jeg sov generelt fra lidt over midnat til kl 5.30. De andre sov ofte fra 22 til kl 8. Jeg havde en lille transportabel dvd afspiller beregnet til i bilen med, og selvfølgelig hovedtelefoner.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-17758295469395046042010-03-17T16:50:00.000+01:002010-03-17T16:50:07.909+01:00Fine blomsterJeg fik rigtig mange blomster mens jeg var indlagt, men desværre har jeg kun billeder taget fra sengen.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D3hEAe7TI/AAAAAAAAALc/U-Lyry9CNbQ/s1600-h/blomster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D3hEAe7TI/AAAAAAAAALc/U-Lyry9CNbQ/s320/blomster.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">Kurven fra ekvinderne:</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
<a href="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D6AIOWalI/AAAAAAAAALs/p0n_J3vw7qE/s1600-h/kurv.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D6AIOWalI/AAAAAAAAALs/p0n_J3vw7qE/s320/kurv.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-5683600526053830202010-03-17T15:16:00.002+01:002010-03-17T21:52:37.303+01:004. dagen efter<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Nætterne efter at jeg gik over til Ketogan blev bogstavelig talt et mareridt. Jeg drømte uendelige skræmmende drømme og lyde fra virkeligheden blandede sig med drømmene og til sidst gjorde mig ude af stand til at skælne hvad der var virkeligt og hvad der var drøm. På et tidspunkt troede jeg at vi alle lå der fordi JEG havde gjort et eller andet så alle havde brækket ryggen, og samtidig drømte jeg at jeg fald ud af sengen og væltede de andre senge, så alt fald ud og brækkede ryggen igen og igen. Andre drømme handlede om at de snork jeg kunne høre fra de andre patienter (OG de snorkede pænt meget) var lyden af folk der blev kvalt, uden at jeg kunne gøre noget ved det. Den 1. nat troede jeg bare det var tilfældigt. 2. nat turde jeg ikke lægge mig til at sove, så jeg hørte musik og forsøgte at undgå at falde i søvn. Indimellem græd jeg og når jeg alligevel faldt hen startede uhyggelighederne forfra.</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Lørdag morgen ved stuegangvar jeg et nervevrag. Jeg var egentlig ikke klar over det, men da Mikkel spurgte om der var noget jeg ville spørge om, fik jeg spurgt om jeg kunne skifte medicin igen og så brød jeg ellers helt sammen. De talte en del med mig om det og var slet ikke i tvivl om at jeg skulle skifte omgående.</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><br />
</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Efter stuegang skulle jeg have mit første bad efter operationen. Anders skulle komme med hele familien og jeg lugtede af død ged efter så mange dage i sengen, så det lå mig virkelig på sinde. Skuffelsen var da derfor også til at føle på, da jeg måtte vende om fordi jeg atter en gang blev svimmel.</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><br />
</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Lidt efter kom Jeanette med sin søn Hjalte. (Hun er en af ekvinderne.) Det var godt nok en kæmpe overraskelse! De havde samlet ind og købt en fin kurv med alt mulig slik, blade, frugt, blomster og hele Sex and the City samlingen. Jeg har set enkelte afsnit for et par år siden, og det var meget skægt, så det skal jeg nok kunne fornøje mig med. Jeg blev virkelig rørt over besøget.</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><br />
</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Bagefter kom en portør og kørte mig til røntgen. Jeg skulle stå op ved egen hjælp, og det havde jeg ikke gjort endnu. Jeg kunne mærke hvordan jeg igen blev dårlig, men jeg forsøgte at holde ud til de havde fået taget billederne. Efter 2 billeder gik de ind for at kigge på dem, og efterlod mig alene, så jeg måtte kalde og bede om at komme over i sengen. Svimmel, rystende og med kvalme igen. Øv.</span></span></span></span></span></span></span></span><br />
<br />
Da jeg kom tilbage fik jeg hvilet og så lykkedes det mig at få et bad så jeg var nogenlunde anstændig da familien ankom. Eftersom det havde været en rigtig tudedag, begyndte jeg selvfølgelig også at tude da jeg så børnene. De var simpelthen så søde og meget forsigtige.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-75476784344344314872010-03-17T13:37:00.001+01:002010-03-17T20:38:06.590+01:002-3 dage efter operationGrundet det lave blodtryk, kvalme, svimmelhed osv blev det besluttet at halvere mig i oxycontin og tage mig af Onynorm, men i stedet give Ketogan. Det har jeg fået før, inden min 1. operation, og det gik ok.<br />
Det hjalp ikke alverden på mit blodtryk, men det blev lidt bedre med kvalme, så jeg synes umiddelbart det var et godt valg.<br />
Langsomt i flere flere bitte små omgange kom jeg op at stå og sidenhen gå et par skridt i løbet af aftenen på 3. dagen. Pga det lave blodtryk var det kun i ganske kort tid hver gang, for jeg blev meget hurtigt svimmel.<br />
Jeg fik fjernet blærekateteret så snart jeg var i stand til at komme over på en bækkenstol.<br />
I starten blev der skærmet af så jeg kunne sidde der bag en skærm på stuen, men efter 2 forsøg hvor der ikke kom en dråbe, måtte jeg bede om at blive trillet ud på toilettet. Det gik bedre, og det var altså dejligt at opleve at den del stadig fungerede!<br />
<br />
Jeg fik besøg af min veninde fredag eftermiddag, det var dejligt, men det kan jeg egentlig heller ikke huske ret meget af.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-10687762677302082002010-03-17T11:29:00.008+01:002010-03-17T22:03:59.905+01:00Dagen efter operationenNatten mellem d. 9. og den 10. marts, havde jeg ikke bare smerter men kunne heller ikke mærke eller flytte mine ben eller fødder det mindste. Jeg var ikke bange, for jeg var slet ikke i tvivl om at det skyldes det epikateter der sad i min ryg, men sjovt var det altså heller ikke. Jeg måtte kalde en sygeplejerske hver gang jeg skulle vendes, også hvis det bare var en fod der var gledet ned så det trak min krop frem eller tilbage.<br />
Næste morgen d. 10. marts kom Mikkel. Han bad mig prøve igen prøve at bevæge fødderne, men der var slet ingen reaktion.<br />
"UD med det" sagde han. "Jeg tror ikke der er nogen der får ro i sindet før hun kan bevæge sine fødder igen, heller ikke jeg."<br />
Nu skulle jeg i stedet udelukkende have piller og smertelindrig via den nål jeg stadig havde siddende i armen efter droppet. Jeg blev sat op til 4 X den dosis depot jeg fik inden operationen.<br />
To sygeplejersker kom for at udtage epi kateteret. Det gik hurtigt og jeg kunne knapt nok mærke det, men det udløste kvalme, opkast, svimmelhed og koldsved. Mit blodtryk faldt til 76/39 og jeg havde det bare så skidt. Senere tog de sår drænet ud og det kunne jeg mærke som en svien, men det blev jeg ikke dårlig af.<br />
Nu holdt de øje med mit blodtryk og det blev ved med at ligge lavt. Efterhånden som timerne gik begyndte jeg ganske langsomt at få bevægelighed og følelse i mine tæer igen.<br />
Hen ad eftermiddagen ville de gerne have mig på højkant, så jeg kunne komme ud af sengen.<br />
Det gjorde selvfølgelig ondt, og da jeg sad der på kanten blev jeg atter dårlig og tårnene begyndte at trille ned ad mine kinder.<br />
Jeg blev lagt ned igen og de besluttede at forsøge at få mit blodtryk op, med noget de gav i drop. Det hjalp ikke rigtig og det endte med at de opgav at få mig ud af sengen den dag. Normalt kommer man allerede ud af sengen den 1. dag, ofte endda på opvågningsstuen, så de var ikke ret glade ved at lade mig ligge der, med blære kateter i 3 dage, men det kunne ikke rigtig være anderledes.<br />
Anders var også på besøg, men det kan jeg ikke rigtig huske noget af.<br />
Men han har åbenbart taget et billede til børnene.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D7ACb2QtI/AAAAAAAAAL0/6JJlkNkc13c/s1600-h/seng.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D7ACb2QtI/AAAAAAAAAL0/6JJlkNkc13c/s320/seng.jpg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Sygeplejersken som passede mig i dagvagt hele ugen fortjener en stjerne.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Lige da jeg så hente tænkte jeg at hun så lidt bister ud, men hun var så god ved mig at det vat helt ufatteligt. Hun fangede hurtigt at jeg ikke rigtig havde lyst til mad, pga udtalt kvalme, men hun stod på hoved for at gøre mig tilpas og friste mig alligevel. Fandt suppe i fryseren, skar frugt i både, fandt pepsi max, og en special proteindrik som jeg vist har været den eneste der kunne lide. Hun fandt protein beriget is, hentede ekstra isterninger, flyttede pålæg over på brød uden smør og spurgte hele tiden hvad jeg havde lyst til.</div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-51907613862035800702010-03-13T19:59:00.001+01:002010-03-13T20:03:51.540+01:00Allergisk reaktionPå det leje hvor mit ansigt var placeret under operationen, lå der noget skumgummi som jeg åbenbart er allergisk overfor. Det gav mig en slags forbrænding i ansigtet svarende til en vaskebjørn eller et par ordentlige skibriller.<br />
Det var noget af de første alt personale sagde til mig i dagene efter: Guuud hvad er der sket med dig. Eftersom jeg ikke selv havde set det og jeg ligger her af en rimelig klart defineret årsag var det forvirrende i starten: Øh ja jeg er blevet opereret i ryggen?? Men jeg vænnede mig til det, og nu er det heldigvis meget aftagende, bare tørt og afskallende med et par sår.<br />
"Husk at sige det næste gang" fik jeg at vide i dag af en sygeplejerske.<br />
Næste gang??? det satser jeg ikke på bliver nødvendigt!<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S5vhhYVDr1I/AAAAAAAAALE/jqHrY6vw5CM/s1600-h/ansigt.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://2.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S5vhhYVDr1I/AAAAAAAAALE/jqHrY6vw5CM/s320/ansigt.jpg" /></a></div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-86924316150858640472010-03-13T00:34:00.005+01:002010-03-22T15:49:56.959+01:00360 grader instrumenteret spondylodese operationJeg ville have skrevet hver dag så jeg kunne have fået det hele med men det har jeg ikke kunnet overholde. I stedet vil jeg forsøge at genskabe forløbet så godt jeg kan ud fra min lidt hullede hukommelse, og de opdateringer det åbenbart er lykkedes mig at lave på facebook.<br />
Umiddelbart efter mit sidste indlæg blev jeg hentet af en portør. Jeg nåede ikke engang at skrive den sidste sætning færdig...<br />
<br />
Jeg blev placeret i et lille indsovningsrum og snart begyndte forskellige persner at indfinde og præsentere sig. En narkosesygelejerske gik i gang med at lægge drop. Det tog hende lang tid og mange stik. Men hun endte med at få det sat i, et stykke oppe af armen. En anden lagde en måler ind i pulsåren på højre arm, så min puls og blodtryk hele tiden ville være overvåget under operationen.<br />
Jeg blev spurgt om jeg havde tendens til kvalme, køresyge og lign, hvilket er tilfældet og de ville derfor sørge for at give noget kvalmestillende inden jeg blev lagt til opvågning. Så sagde de godnat og bad mig om at tænke på noget godt. Jeg gentog inde i hovedet: Lucas, Malthe, Nilas Otto, Lucas, Malthe, Nilas Otto, Lucas, Malthe, Nilas Otto, Lucas, Malthe, Nilas Otto, Lucas, Malthe, Nilas Otto, .... indtil jeg faldt i søvn<br />
Operationen varede omkring 2,5 time og blev udført af 3 kirurger + andet personale. Da jeg havde læst på nettet at det kunne tage op til 6-7 timer syntes jeg jo det var ingenting.<br />
Da jeg vågnede var der smerter og forvirring. Jeg var koblet til et epidural smertekateter, dvs et kateter der er lagt ind i rygmarvskanalen, hvor der automatisk pumpes morfin ind og lægger lokal bedøvelse i et afgrænset område. Det skulle lægge bedøvelsen som et bælte hen over lænden og maven i det område hvor jeg var opereret, men det var ikke blevet sat i gang inden opvågning. Jeg vågnede derfor op uden smertedækning, til stor ærgelse for personalet på opvågningen, som blev ved med at gentage: "Få styr på den smerte pumpe, det er synd hun skal vågne op med så mange smerter."<br />
<br />
Jeg tror ikke jeg åbnede øjnene ret meget for jeg har ingen erindring om ansigter eller selve det rum jeg var i, kun at det virkede småt. Muligvis var der flere til opvågning, men jeg er ikke sikker.<br />
Det første jeg blev spurgt om var; " Hvis du på VAS skalaen fra 0-10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er den voldsommeste smerte du kan forestille dig, hvor er du så nu?" Jeg tror jeg sagde 9.<br />
Dernæst blev jeg spurgt om jeg frøs.<br />
Jeg frøs så jeg rystede og fik en kæmpe føntørrer agtig ting under dynen. Det var skønt, for at fryse samtidig med smerter er rigtig rigtig ubehageligt.<br />
<br />
<div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">En af sygeplejerskerne kunne lægge akupunktur nåle som smertelindring og spurgte om jeg havde noget imod det. Jeg orkede ikke at svare ret omfattende og var egentlig ligeglad, men vidste at de ikke ville hjælpe. Jeg har fået akupunktur en del gange tidligere og i bedste fald har det været uden effekt.</div><div style="margin-bottom: 0px; margin-left: 0px; margin-right: 0px; margin-top: 0px;">Jeg fik sat en del nåle, men jeg kan faktisk ikke huske hvor eller hvor længe. I hvert fald hjalp de ikke, og så kan jeg huske at det må have været en anden sygeplejerske der tog dem ud, for hun var meget forundret over hvor dybt de sad.</div><br />
<br />
Jeg fik kraftig kvalme og fik noget imod det igen.<br />
<br />
Smertepumpen var kommet i gang, og havde givet mig en følelses af at mine fødder var pakket ind i kæmpe store skisokker eller var lavet af papmache, men jeg syntes ikke det havde nogen effekt på smerterne. Måske fra 9 til 8, men fik derfor også morfin i pille form. Efter et stykke tid faldt jeg i søvn igen, og næste gang jeg vågnede, blev jeg atter spurgt til et VAS tal og på et eller andet tidspunkt blev jeg kørt tilbage til stuen, hvor jeg havde været inden operationen. Mikkel kom forbi og sagde god for at jeg kunne komme tilbage til Middelfart, men jeg tror ikke han sagde ret meget mere, blot at han ville komme og tale med mig på Middelfart og at det var forløbet fint..<br />
Jeg gruede for turen tilbage i ambulance men jeg havde bedt om ekstra morfin så jeg sov faktisk det meste af vejen.<br />
På Middelfart var de andre patienter blevet udskrevet, og jeg var således alene på 4 seng stuen. Det var ganske rart, med så mange smerter. Jeg kan ikke huske ret meget af hvad der foregik. Det forekommer tåget og det jeg bedst kan mindes er at hver gang jeg åbnede mine øjne blev jeg spurgt : På en skala fra 0-10 hvor er dine smerter, og hver gang gik der et øjeblik, så fik jeg en eller flere piller.<br />
Sent om aftenen eller natten havde de åbenbart vanskeligt ved at smertedække mig igen og lavede en istest. Det foregår ved at stoppe en isterning i en gummihandske og sætte den på maven og ryggen forskellige steder, og så skulle jeg svare på om jeg kunne mærke kulden og om den var svagere nogen steder.<br />
Den var præcis lige så kold som en isterning er, uanset hvor de satten den.<br />
De kaldte en narkoselæge for at han kunne vurdere om epidural kateteret måske ikke virkede.<br />
Han valgte at sprøjte noget direkte i, udenom pumpen, i håb om at det kunne hjælpe. Desværre havde det ikke den ønskede virkning, for i stedet for at smerterne i ryggen aftog, forsvandt min følelse og kraft fra blæren og ned. Jeg blev bedt om at vippe med tæerne men jeg kunne intet, jeg var praktisk taget helt lam.<br />
Narkoselægen og sygeplejersken talte om hvad de skulle stille op og endte med at lade epiduralen køre natten over og så måtte Mikkel tage stilling til den næste dag.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-37043867751652495832010-03-09T07:53:00.001+01:002010-03-17T16:52:17.948+01:00Har talt med KirurgenMikkel Andersen har lige været forbi for at gennemgå det hele igen. Han er nu opvej ned og gøre klar. JegCillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-15682365976018270972010-03-09T07:14:00.000+01:002010-03-09T07:14:44.080+01:00Ankommet til VejleJeg er ankommet til Vejle efter en udemærket tur i ambulance. Fik en god snak om politik med falckredderen.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-40042322394369778482010-03-08T22:02:00.000+01:002010-03-08T22:02:55.974+01:00Aften inden operation<span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: Arial; font-size: small;"><span class="Apple-style-span" style="font-size: 13px;"><span class="Apple-style-span" style="font-family: 'Times New Roman';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: medium;">Det har været en dag med begivenheder, som jeg dog ikke rigtig har taget del i. Et familiemedlem er gået bort. Han blev 95 så det var ikke uventet, men derfor er det jo alligevel trist når det sker. </span></span></span></span></span></span></span></span><br />
Udover det har der været en række større og mindre ting som der altid er, men det hele er blevet løst, selv jeg har måttet sende bolden videre.<br />
Nu er det vist snart sovetid, men først vil jeg liste ud og tage et bad, så jeg er klar til i morgen tidlig.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-18563728907406902412010-03-08T14:42:00.002+01:002010-03-17T16:54:48.058+01:00Installeret på MiddelfartKl 11 blev jeg indlagt på Middelfart sygehus og nu har jeg fået taget blodprøver og diverse.<br />
Her er <b>koldt </b>og afgjort ikke de samme forhold som der var på privat hospitalet i Odense. Jeg ligger på en 4 sengs stue med toilet på gangen, punkterede ruder, men personalet er flinke og venlige, og da jeg alt andet lige går ind for gode velfungerende offentlige sygehuse, skal jeg skam ikke klage over bagateller som den ydre beskaffenhed.<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D7PWP9gmI/AAAAAAAAAL8/MrSTrqO8DMM/s1600-h/stuen.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://1.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S6D7PWP9gmI/AAAAAAAAAL8/MrSTrqO8DMM/s320/stuen.jpg" /></a></div><br />
Ved 2 tiden talte jeg med operatøren.<br />
Jeg skal ikke opereres på Middelfart sygehus alligevel, men på Vejle. Jeg bliver derfor hentet i morgen af Falck og kørt til Vejle. Jeg skal være klar kl. 5.45, så jeg skal tidligt op!<br />
Han har besluttet at jeg skal have lavet en 360 grader dese operation, dvs først går de ind bagfra og sætter skruer og stænger i, derefter går de ind på forsiden og sætteren klods i, i stedet for diskus. De laver dog det hele via ryggen, så de åbner ikke maven.<br />
Operatøren advarede mig om at jeg skulle være forberedt på at jeg vil få smerter jeg ikke havde forestillet mig fandtes. Meeeen nu har jeg trods alt født 4 børn så det kan godt være jeg ved de findes, men bare har glemt det... Tænker jeg.<br />
Anders er lige kørt hjem ad. Der sker alligevel ikke mere i dag og jeg er rolig og afklaret, så jeg har ikke noget voldsomt behov for at blive holdt i hånden eller aet på håret.<br />
Efter operationen i morgen, bliver jeg kørt tilbage til Middelfart med Falck.Det bliver sikkert en rædsom tur, hvis jeg har de værste smerter jeg kan forestille mig og skal ligge på en af Falcks hårde bårer og bumle rundt, men det kan vel næsten ikke blive værre når man er der hvor det ER det værste man kan forestille sig.<br />
Jeg har fået udleveret støttestrømper og er ellers selvkørende til i morgen.<br />
Maden står i dagligstuen for enden af gangen, så der tager man bare hvad man vil have. Anders tryllede et par Pepsi Max frem, og mit internet virker glimrende så nu er der vist ikke ret meget mere jeg kan ønske mig.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-36363500724055990902010-03-08T00:16:00.000+01:002010-03-08T00:16:38.743+01:00Sidste aften indenSidste aften inden jeg skal indlægges...<br />
Jeg har pakket - svært at finde ud af hvad jeg skal tage med, men jeg er i hvert fald forsynet med elektronik der burde kunne underholde mig et stykke tid.<br />
Indimellem bliver jeg nervøs i et par sekunder, men jeg er ikke sådan RIGTIG nervøs. Det underlige er at jeg i lighed med sidste gang, føler at jeg tager afsked, fordi jeg jo i realiteten gør klar til at familien kan klare sig uden mig. Det er en underlig og ikke særlig behagelig følelse, men sådan er det nok i sådanne situationer.<br />
Nå, jeg skal sove, er vildt træt, selvom jeg tog mig en morfar på sofaen da resten af familien så film.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-38031085261710171092010-03-04T21:17:00.000+01:002010-03-04T21:17:00.349+01:00Så er det snartOg jeg har ikke fået skrevet... Vores ene bil har været brudt sammen 2 gange på en uge - den ene gang på Køge Bugt motorvejen i morgentrafikken, og ja, der har bare i det hele taget været kaotisk, i hvert fald oplevet gennem mine øjne, for jeg har egentlig bare brug for ro nu. Ro til at blive mentalt klar, få ryddet op i alt der skal ryddes op i, også indvendigt.<br />
Jeg har forsøgt at forberede alt til familien. Og har knoklet alt for meget på den konto. Der er mad til 14 dage i fryseren og skrevet skemaer og huskesedler i lange baner.<br />
Men der er jo også lige en 3 og en 5 års fødselsdags der skal fejres de næste 2 dage og min dårlige samvittighed over at jeg ikke synes jeg slår til. Nilas ville have haft børnehaven med hjem, og jeg måtte skuffe ham med et nej. Har forsøgt at kompensere ved at lave en Bakugan kage - og så ville han hellere have haft en kagemand. Suk.<br />
Nu har jeg så til gengæld så ondt i mit højre ben og fod, af at have stået og rodet med det den halve dag, at ikke engang mine ekstra piller hjælper.<br />
<br />
Jeg er nervøs nu.<br />
Ved ikke præcis hvad jeg er mest nervøs for. Måske hvordan familien skal klare sig.<br />
Men så er jeg jo heller ikke vigtigere vel, selvfølgelig skal de nok klare sig. Håber bare alle børn får sin medicin hver dag,at dyrene også får mad og Otto ikke bliver for ked af det. De andre ved hvordan det er at være adskilt fra moar, men Otto er ret tæt på mig og har kun prøvet at være væk en enkelt overnatning.<br />
<br />
Mange spørger mig om jeg kommer til at ride eller løbe igen. Men jeg ved det jo ikke. Og det er lagt væk på en hylde der er så højt oppe at jeg ikke kan nå det, men må nøjes med bare at tænke på at det ligger dér og venter på mig.<br />
En sagde for nylig et eller andet om hvad man vil tænke tilbage på nå man er 90 og ærgre sig over at man ikke fik gjort noget mere ved.<br />
Jeg er godt nok ikke 90, men jeg ærgrer mig meget over at jeg ikke fik løbet og redet endnu mere mens jeg kunne.<br />
Jeg skulle være blevet indenfor galoppen. Det halve år jeg fik på galopheste, inden min ryg stod af, var fantastisk. Endelig var jeg kommet hjem igen.<br />
Nu er det nok for sent, og de drømme jeg havde knyttede sig netop til dét. Det er et stort tab, og hvis ikke jeg kan genoptage det, må jeg nok arbejde på at finde nye drømme.<br />
Det er for tidligt ikke længere at drømme om noget, når man er 35 år.<br />
Jeg er bare gået i stå i min luftlomme.Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1960892417876962661.post-50169343741357184712010-02-16T22:50:00.000+01:002010-02-16T22:50:32.933+01:00LayoutDe seneste dage har jeg rodet med at finde et layout der passede mig, men det har ikke været let.<div>I dag gik jeg derfor ud med mit kamera for at tage et billede der kunne bruges. Når nu bloggen hedder dugfrisk måtte der selvfølgelig være vand indblandet. Men dug er der altså ikke så meget af her midt i sneen, så jeg tog en flaske med almindeligt vand med, og legede lidt med det.</div><div>Jeg endte med en 20-30 billeder og valgte dette, til brug i layoutet, og desuden holde farverne i samme palet.</div><div>Nu synes jeg omsider det er fint - Men det forudsætter jo at der opdateres med noget der matcher når årstiden skifter...</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="http://4.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S3sS31bPqoI/AAAAAAAAAKI/_0oPxFBFPsc/s1600-h/baggrund-netbook.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="233" src="http://4.bp.blogspot.com/_teMM6Fl3DJg/S3sS31bPqoI/AAAAAAAAAKI/_0oPxFBFPsc/s400/baggrund-netbook.png" width="400" /></a></div><div><br />
</div>Cillekathttp://www.blogger.com/profile/01770971256013865103noreply@blogger.com2