Genoptræning

Jeg så frem til genoptræningen! Endelig skete der noget. Og selvom jeg på forhånd var en skeptisk over at det foregik på et plejehjem, var jeg fast besluttet på at det ikke måtte overskygge det faktum at jeg nu kom videre.
De første par gange gik det udemærket. Det var enetræning og med en erfaren og flink fysioterapeut. Efter et par uger blev den individuelle træning afløst af holdtræning.
Det var et lille hold, med ældre mennesker der enten var rygopererede eller havde andre rygproblemer som krævede genoptræning. Jeg tror nok jeg synes det var ok de første par gange, men så gik det ned ad bakke. Jeg fik det tiltagende dårligt i mine ben og min ryg, og den faste instruktør var syg, så der var vikarer og aflysninger. Jeg endte med at blive sendt hjem og afvente kirurgens 3 månedes kontrol for at vurdere hvad der skulle ske.
Efter at have været til kontrol - som ikke rigtig konkluderede noget andet end at det ikke var helt godt, og tiden måtte vise hvad der skulle ske - Tog jeg igen til træning den faste dag. Men nu eksisterede holdet ikke længere og jeg blev afsluttet.
Der stod jeg så uden mere genoptræning og med en ryg der slet ikke var i orden.
Dvs hvis jeg aflastede helt, fik det rimeligt, men så snart jeg belastede min ryg eller gik i gang med at træne fik jeg stærke smerter og måtte stoppe igen.
Jeg tegnede ellers meget optimistisk et abonnement i et fysioterapeut styret fitness center og fik lagt et program der skulle passe. Men hver gang jeg forsøgte resulterede det i at jeg måtte ligge i flere dage.