Der lå jeg så... På kort tid var mit liv blevet vendt på hoved og det var både skræmmende og frustrerende.
vores sommerferie til Italien måtte aflyses og vi måtte alliere os med familie for at få tingene til at hænge sammen. Selv da var det en kamp at komme gennem hverdagen.
Jeg havde allerede været i konservativ behandling i et stykke tid da diagnosen kom, og da det havde noget i retning af modsat effekt, ville fysioterapeut og kiropraktor ikke gøre mere ved mig. De sendte mig til egen læge med besked om at blive henvist til operation.
Jeg blev grundet ufattelig lang ventetid i det offentlige omvisiteret til privathospital i Odense, hvor jeg i første omgang kom til kirurgisk vurdering hos Mikkel Andersen.
Han havde tid til at opereres mig 14 dage senere, d. 17 juni 2009.
Hvordan foregår Operation for Diskusprolaps?
Operationen tager ca. 1 time.
Patienten bliver fuldt bedøvet og bliver derefter lejret på maven så der kan opereres i ryggen. Først foretages et 4-6 cm langt snit på det niveau og i den side prolapsen sidder. Derefter skubbes
musklerne til side, så der er adgang til rygmarvskanalens bageste begrænsning, hvor denne består
af skiftevis et stykke knogle og et ledbånd. Ledbåndet samt lidt af knoglen fjernes (Permanent), således at det er muligt at få direkte adgang til nerven.
Nerven holdes forsigtigt til side med et sug, således at prolapsen som ligger under nerven, bliver synlig.
Prolapsen er den del af diskusundholdet der ligger udenfor diskusskiven, og den fjernes med en tang. Derefter kontrolleres om der findes yderligere løst væv inde i selve diskuskernen, og i så fald fjernes dette.
Huden syes sammen med en selvopløselig tråd, således at egen læge ikke behøver hjerne sting. Spørg evt inden operationen hvordan de syr på den pågældende afdeling for der kan være stor forskel, og det er ikke alle metoder der giver lge pæne ar.
Jeg blev syet indvendigt, og har derfor kun et fint tyndt ar uden de karakteristiske prikker på hver side.
Jeg har set et andet ar syet på den gammeldags og mere langsommeligemåde, og det var IKKE kønt!
Under operationen gives penicillin for at mindske risikoen for infektion bagefter. Hvis du har tendens til kvalme kan der gives et middel mod dette inden du vågner, så du ikke lægger ud med at kaste op. Spørg evt om der gives dette.
Der vil sidde et dræn i din ryg når du vågner, for at samle væske/blødning fra operationssåret. Drænet fjernes næste dag, og giver kun en lille prik som ar.
Efter operationen
Før man kommer tilbage på sin stur, skal man på opvågningsstuen. Afhængig af hospitalet kan der være lukket for pårørende, eller åbnt. For mit vedkommende var der åbent, så Anders var til stede da jeg vågnede. Desuden kom lægen, min egen sygeplejerske og så var der muligvis også en eller to andre, men det var ikke noget jeg rigtig lagde mærke til.... Der gives smertestillende medicin, i det omfang der er brug for det. Og der ER brug for det! Tag imod det, for du skal op og ud af sengen ganske hurtigt, så det er vigtigt at kunne klare det uden at smerterne gør det helt umuligt.
Som regel er dine bensmerter allerede aftaget, og sårsmerterne bliver hurtigt til at holde ud.
Efter udskrivelsen er det meningen, at du hurtigt skal trappe ud af den smertestillende
behandling efter en plan du får med hjem.
Udskrivelse
Dagen efter operationen vil den kirurg, som har opereret dig komme på stuegang og fortælle om,
hvordan operationen er gået. I løbet af dagen vil du blive udskrevet efter en samtale med den
sygeplejerske.
Jeg var en smule bekymret inden operationen - Mest for ikke at vågne op igen, men samtidig følte jeg mig afklaret. der var ikke rigtig andre muligheder, hvis jeg ville have mit liv tilbage.
Hospitalet, personalet og det hele var virkelig tip top. Mikkel Andersen fjernede en stor prolaps, der som han selv beskrev meget malende, nærmest selv sprang ud, så snart diskus blev blotlagt. Operationen forløb helt planmæssigt og forholdsvis hurtigt. Jeg blev opereret sidst på eftermiddagen og var lidt lang tid op at blive klar i hovedet bagefter, så Anders der for 500 kr kunne overnatte på min stue og spise med ved måltiderne, havde spist da jeg omsider kom tilbage på stuen. Jeg fik dog serveret et fint måltid, som var tiltrængt efter at have fastet i næsten 24 timer.
Derefter var det ud af sengen og op at stå. Det var ikke ligefrem en smertefri oplevelse, men det var rigtig dejligt at Anders kunne hjælpe mig med personlig hygiejne frem for at være afhængig af personlet i timerne efter operationen. Allerede næste dag efter samtale med kirurgen og efter at fysioterapeuten havde lært mig at gå på trapper osv, blev jeg udskrevet.
Vel hjemme var der tomhed og smerte. Børn der larmede og kaldte uden at jeg kunne hjælpe. Et hus der rodede ekstremt fordi vi måtte erkende at vi med hast skulle ommøblere så jeg befandt med i underetagen på samme niveau som toilettet. Anders gjorde hvad han kunne for at holde styr på tropperne, men det er normalt mig der står for det huslige, og frustrationen over at ligge i soveværelset og være ude af stand til at gøre de ting der er nødvendige for at få en familie med 4 børn til at fungere, var til at tage og føle på.
Jeg havde dage hvor jeg nærmest ikke lavede andet endat tude. Samtidig fik jeg intense smerter i mit ene ben igen og tanken om at dette måske ikke var AFSLUTNINGEN på mit sygeforløb meldte sig.
Anders tog al sin ferie efter min operation og vi klarede os, men det var mildt sagt rædselsfuldt. Eneste lyspunkt i den periode var en invitation til at komme med Anders' mor, bror, broderens kone og datter i sommerhus i det nye Lalandia/Legoland.
Her var der voksne til at tage sig af børnene så jeg kunne slappe af uden den konstante dårlige samvittighed over ikke at kunne være der for dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar