Tanker om indlæggelse

Jeg ved at jeg finder det svært at være hjælpeløs. Det er frustrerende, nedværdigende og sølle. Jeg er typen der undskylder konstant. Undskuld, men jeg besvimer nu, undskyld jeg skal altså kaste op, undskyld jeg har rigtig ondt. Og samtidig bliver jeg såret og vred i mit stille sind, hvis jeg bliver behandlet dårligt og talt uhøfligt eller uempatisk til.

Denne gang skal jeg opereres i lang tid. Min krop skal overlades til fremmede mennesker i timevis, og når jeg vågner er jeg så dopet at jeg ikke kan lægge 2 og 2 sammen. Jeg kan ikke engang selv gå på toilettet

Da jeg blev opereret for diskusprolaps bad jeg om lov til at beholde min BH på. Det syntes sygeplejersken var meget mærkeligt, men jeg fik lov. Og gud hvor var jeg glad for at jeg ikke skulle være uden BH i mange timer bagefter.
Letterlig detalje, men det er meget ubehageligt for mig ikke at have bh på, så det handler vel om at bevare et minimum af værdighed.

Selve operationen skal nok gå godt. Det er jeg nødt til at stole på. Ellers bliver jeg jo sindsyg.

Næste latterlige detalje er den formentlig manglende comfort på et offentligt hospital... Jeg skal være der i mange dage, dele stue med nogen jeg ikke kender, undvære besøg fordi det er rimelig langt væk fra mit hjem og endnu længere væk fra resten af min familie, undvære tv og leve med en radio hvor man sikkert kan vælge mellem 2 forskellige skrat kanaler der sender hhv lokalradio fra Middelfart og omegn, og en landsdækkende radiostation med dansktop musik.
HELDIGVIS har jeg jo min iPhone, og jeg er gået i gang med forberedelserne. Har opgraderet til et mere passende abonnement hvis jeg skal tale og sms'e mere, og har købt surf til at gå på nettet. Jeg regner ikke med at de ligefrem tilbyder adgang til trådløst netværk, og hvis de gør er det sikkert i uorden.

Lige nu overvejer jeg desuden om der skal indkøbes 1 stk mini notebook, nu da vi alligevel får smidt gratis mobilt bredbånd i nakken de næste 6 måneder.

Kold Cola Light bliver også et problem, gad vide om jeg kommer til at ligge og ryste som en junkie der tager en kold tyrker, når jeg ikke får min dagsration. Måske jeg tørrer helt ind og visner pga væskemangel. Lad mig gætte: Man kan vælge imellem rød sukkersaft, vand og juice. ØV! Lad os se om jeg får ret...

Men det kan også være at jeg er ret ligeglad med det alt sammen. Jeg ved jo godt at en rygoperation er pænt smertefuld, så enten befinder jeg mig i min egen smerteverden, og ellers i min egen dopede morfinverden...
- Men ville nu alligevel godt have haft enestue med trådløst netværk, fladskærm, gratis frugt, kaffe og cola light ad libitum. - Og én sygeplejerne pr 2 patienter.

Men det allerværste: Jeg skal undvære alle mine unger på en gang i mange flere dage end jeg tidligere har prøvet. Det skal nok komme til at trække tårer, når jeg ligger der og synes verden er styg og ond...