Det er nu et år siden jeg blev opereret.
Jeg havde håbet at jeg var blevet helbredt. Havde håbet at jeg var kommet tilbage til de drømme jeg havde før jeg for alvor fik problemer med ryggen.
Hver gang lægen sagde: "Det er jo ikke en ny ryg du får", sagde jeg at det vidste jeg skam godt, men jeg tænkte vist; "Men jeg er ikke som alle andre, så bare vent og se".
Sådan hænger det bare ikke sammen.
Det ER ikke en ny ryg jeg har fået.
Mit liv er for evigt forandret. Jeg skal lære at acceptere de begrænsninger jeg har og lære at leve med mine smerter, på bedste vis.
Det er rigtig hårdt.
Arbejdsmæssigt gik det heller ikke som jeg havde håbet.
Jeg kom aldrig op på fuld tid, og i mit forsøg endte jeg i et smertehelvede.
Nu venter jeg på afklaring af hvad der videre skal ske, men det er jeg ikke parat til at forælle om lige nu.
Til 1 års check på Middelfart sygehus, så det fint ud på røntgen, men der kan sidde arvæv som generer eller jeg kan have fået permanente nerveskader.
I hvert fald har jeg pt ikke mod på at der opereres yderligere. Men jeg er træt.
Træt af smerter, træt af uvished, træt af piller og mest af alt træt af at jeg ikke længere selv er herre over hvad der sker i mit liv.
04.04.2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej.
SvarSletHold da op,Ja ved snart ikke hvad jeg skal sige , men hvor jeg bare føler med dig.
Samtidig vil jeg sige dig tusind tak fordi du har givet dig tid til at fortælle om dit forløb.
Jeg er rigtig ked af det på dine vegne, at forløbet ikke har haft den succes som du havde håbet på.Men du bliver nødt til at minde dig selv om at det var en beslutning som du tog, for simpelthen at lære at leve med det så godt som man nu kan.Jeg forstår til fulde din frustration og afmagt,men du virker også som en utrolig stærk og positiv pige.Og det må på en eller anden måde skulle hjælpe dig videre.
Hvorfor skriver jeg så til dig ? Jo såmænd dette kunne være min historie og mange andres desværre og du skal bare vide hvor meget det betyder at, du har orket at sætte så ærlige og stærke ord på et så hårdt forløb ,hjælper os andre helt vildt i samme båd.
Kort status for mig Kvinde 46 år. 3 operationer i lænden. Pt. Ny stor reprolaps med voldsomt nervetryk og er nu tilbudt dese op som jeg frygter over alt, men fordi du har orket at fortælle din historie ,desværre ikke med det bedste udfald, tænker jeg når du kan klare.... :-) det. Jamen for pokker ,så kan jeg også.
Jeg krydser fingre for at du med tiden må få det bedre og du finder glæden i de ting du trods alt kan. Og glæder dig over at du har en familie som støtter op om dig.
Knus fra Birgti
Kære Birgit
SvarSletTusind tak for din kommentar. Det er dejligt at min blog kan bruges.
Selve forløbet er som du kan se hårdt, men man kan jo klare meget, når man skal... Og det kan du også :)
Jeg krydser fingre for at du får et rigtig godt forløb og en næsten ny ryg efter en stivgørende operation.
Knus og tanker
hejsa
SvarSletÅh hvor jeg føler med dig...Jeg har det på nogenlunde samme måde, og det er bare så flot,at du har kunnet skrive om det.Det er rent desjavu...går selv og overvejer, om jeg skal sige ja til nr.2 stivgørende operation,forløbig har jeg udskudt det,blev tilbudt det allerede i 2009 , men som du har beskrevet det, ja så var det ligesom, da jeg selv blev stivgjort....ingen dans på roser,
mere måske"helvede" på jord..det tog ca 2 år før min krop ,fandt sin rytme igen.
Mange knus og tanker
Puttenu (k10)
Hej Cillecat.
SvarSletJeg skrev til dig i maj.Var lidt i samme båd som dig. Hvodan har du det,går det bedre med dig det håber jeg.
Sidst jeg skrev til dig, var jeg i vente position til en deseop.
Var til kontrol og havde fået ny stor diskusprolaps samme sted for 4 gang.Blev så op i tirsdags hvor min læge valgte i samråd med mig ,at prøve en gang mere som en almindelig diskusop.Man kan sige at det jo lidt er en ekstra chance at få,inden dese er nødvendig.
Tænker bare så tit på hvordan du har det og om du magter at få en hverdag til at fungere,?
Hvordan min op er gået,ja jeg er på bar bund,får stadigvæk så meget medicin,så aner og kan virkelig ikke føle om det er blevet bedre,de har også rodet rigtig meget,så der skal en vis heling til.inden jeg rigtig kan mærke noget, men er positiv og håber selvfølgelig det bedste.
Kom til at tænke på dig og dine smerter fordi min læge sagde,at hvis man fik mange smerter efter en deseop.er man igen begyndt at lægge noget ind i rygsøjlen som skulle kunne mindske ens smerter,ved ikke om du har hørt om denne mulighed ?
Ønsker dig altmulig held og lykke :-) og håber virkeligt at du har det ok.
Knus Birgit
Kaere Cille,
SvarSletHar med Interesse laest din historie
Fik selv en dese Operation den 21. Maj paa Centret for Rygkirurgi i Hellerup
Foeler at alting har kört perfekt for mig - inkl. Transporten i privatbil fra Kbh til Vejle
Middelfart havde afvist at operere med begrundelse at det ikke ville hjælpe
Jeg led under spondolydese, Modic forandringer i to niveauer og discus protusioner
Som der blev taget hånd om med en 3-niveaus instrumenteret dese - 5 skruer, 2 udstivelser 2 øssos og en cage med facetledsmuldre.
SletJeg er meget fortrøstningsfuld at detnhele vil vokse fint sammen
Lige nu er det megn hvile, det kender du jo, Håber at du nu 2 år senere hat fået en bedre livskvalitet igen
Jeg er næsten 70 år, men har ikke i sindet at lade mig slå ud af det her
Mkh/ma
Kære Birgit,
SvarSletFladt over din blog. Hvordan er det gået siden 2011?
Mvh
Morten