31.03.2010

3 uger efter operation

Nu mærker jeg at det går stille og roligt fremad. Jeg kan gå lidt længere distancer og lave lidt småting uden at overanstrenge mig. Jeg skal dog fortsat tage mig lidt i agt, for er jeg FOR aktiv, er der kontant afregning senere på dagen, om natten eller næste dag.
Når det meste tid har været tilbragt på langs, bliver selv små aktiviteter betydningsfulde og en nydelse som ellers ville være overset.
Det er som om verden har ændret sig, eller måske er det mig der har ændret mig? Eller måske er det min oplevelse af den verden jeg befinder mig i.
I modsætning til efter den første operation, hvor jeg var meget trist, oplever jeg slet ikke den samme nedtrykthed denne gang.
Jeg har formået at give slip på meget af den vrede og frustration, der har fyldt det meste af mine tanker gennem det seneste år. I stedet for at dvæle ved smerter og begrænsninger, øver jeg mig i at se de nye muligheder der opstår og nyde de små positive ting der hele tiden sker omkring mig.
Så jeg er grundlæggende glad, og det er dejligt!

Jeg har været på 2 små ture.
Den første til karate klubmesterskab, hvor Lucas skulle deltage. Jeg kunne ikke være der så længe, men det var en dejlig dag, og et fint arrangement som jeg var rigtig glad for at få lov til at være en del af, så længe som jeg nu kunne.

Den anden tur var på apoteket, med efterfølgende gåtur i Ringsted i dejligt forårsvejr, så det var også rigtig godt for sjælen.
Hver dag går jeg små ture i området her hjemme, og nyder at få frisk luft og endda lidt sol indimellem.

Det sværeste pt er nok at få tilstrækkeligt a spise. Jeg kan ikke spise ret meget og jeg kan ofte få det dårligt af bare at se maden. Løsnigen er blevet færdigkøbte proteindrik fra apoteket, med ernæringsrecept. Med recepten bliver de 60% billigere, og da 4 stk koster 92 kr, er det en god ting! Jeg drikker 2-3 om dagen, og selvom de ikke smager ret fantastisk, så er har jeg fundet et par varianter der er tålelige.

2 kommentarer:

  1. Cecilie

    Jeg vil bare sige jeg læser med, og at jeg sidder med en stor klump i halsen denne gang.
    Din måde at beskrive det hele på rammer.
    Helende tanker til dig.
    Marianne
    "MaggieMay"

    SvarSlet
  2. Men Cille, hvorfor er det, at du ingen appetit har? hilsen Linda

    SvarSlet